Luftige & velsmagene kyllingepølsehorn

af Nicholas Marthin

INDKØB – 4 PERSONER

100 gr durummel  •   100 gr ølandshvedemel (eller alm. hvedemel)  •  1½ dl kærnemælk  •  ½ dl vand (koldt)  •  20 gr gær  •  1 spsk havsalt  •  2 tsk lys rørsukker (eller alm. melis)  •  1 spsk olivenolie  •  12 små kyllingepølser  •  1 dl kaffe eller 2 æg til pensling.

METODIK

KYLLINGEHORN
Udblød gæren i vandet og tilsæt derefter samtlige ingredienser. Ælt dejen i cirka 15 minutter. Rul dejen ud til en stor ”pizza” og del den i 12. En pølse placeres på hver enkelt trekant i den bredde ende. De rulles sammen startende med pølseenden og ned mod den tynde ende. Lad pølsehornene hæve minimum 2 timer på køl og hvis du har tid til det så gerne natten over. Lad hornene efterhæve en time i stuetemperatur hvorefter de pensles med kaffe eller æg der er pisket sammen. Pølsehornene bages ved 200⁰ C i 12 til 15 minutter.


Pølsehorn er altid et hit blandt de kære små. Denne opskrift er super let og selv de mindste kan være med. Du behøver nødvendigvis ikke at bruge kyllingepølser og inden de rulles kan du vælge at smøre dem med ketchup, sennep, ost, honeymustard m.m. Vi har valgt at udvikle en basismetodik hvor alle kan være med og hvor der kan tilføjes diverse lækkerier.

PRINT